Go Zebra søger praktikant til efteråret 2026
LEDIG STILLING
Er du Go Zebras nye kommunikationspraktikant?
Er du en dygtig kommunikatør med flair for strategisk kommunikation, visuelt udtryk og sociale medier? Vil du være med til at sprede budskabet om vores innovative læringsoplevelser til børn, lærere, forældre og samarbejdspartnere i hele landet? Så er dette din chance for at træde ind i en spændende praktikantstilling hos Go Zebra.
Er du studerende og på udkig efter en praktikplads, hvor du får ansvar, bliver en del af hverdagen og får lov til at sætte dit præg på en organisation i udvikling?
Hos Go Zebra søger vi en praktikant til efterårssemesteret 2026, som har lyst til at arbejde med kommunikation, visuelt udtryk og udvikling i en landsdækkende NGO, der arbejder for at styrke børn og unges fremtidsoptimisme, handlekraft og mod.
Sted: Østerbro, København
Periode: august 2026 - januar 2027
Antal timer: Fuldtid
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
opdatering og videreudvikling af vores hjemmeside
understøttelse af vores samlede kommunikation og visuelle udtryk
produktion af content til sociale medier og andre platforme
formidling af historier fra vores projekter og aktiviteter
forskellige ad hoc-opgaver i sekretariatet, hvor du får indblik i, hvordan en NGO drives og udvikles i praksis
Vi forestiller os, at du:
interesserer dig for kommunikation, formidling og visuel identitet
kan skrive godt og har blik for målgrupper og tone
har lyst til både kreative og praktiske opgaver
arbejder selvstændigt, tager initiativ og har mod på ansvar
synes det er meningsfuldt at arbejde for børn og unges deltagelse, handlekraft og tro på fremtiden
Du får base på Villa Kultur på Østerbro og bliver en del af et lille sekretariat, hvor der er kort vej fra idé til handling og hvor du får reel mulighed for at bidrage.
Lyder det som noget for dig?
Så send gerne en kort ansøgning og dit CV til Lea.matthaei@gozebra.dk senest 1.maj 2026
Vi glæder os til at høre fra dig 💚