FREMTIDSFORLØB
Hverdagsliv og handlekraft i Nepal
Hent undervisnings-materialet
Vil du opleve en udgave forløbet Hverdagsliv og handlekraft i Nepal sammen med din klasse?
Her finder du et let tilgængeligt undervisningsmateriale til forløbet Hverdagliv og handlekraft i Nepal til 4. - 6. klasse. Materialet er støttet af CISU og OpEn-puljen.
I forløbet Hverdagsliv og handlekraft i Nepal undersøger vi globale problematikker med udgangspunkt i børns hverdag i Nepal, hvor klimaforandringer og fattigdom påvirker livet tæt på. Vi møder de jævnaldrende børn Mingmar & Rajani i Nepal. Ved at følge deres hverdag inspirerer vi eleverne i Danmark til at handle og drømme om en bedre fremtid - både for dem selv og for børn på tværs af verden.
I læringsforløbet vil der være stort fokus på handlekraft, kreativ problemløsning og forestillingsevne.
Du vælger selv, om I vil prøve et enkelt aktivitet, se en film, eller om I vil fordybe jer i hele forløbet. Hele materialet tager cirka 2 lektioner.
Klar til at gå i gang?
Start med lærervejledningen, find materialerne og tag eleverne med på en rejse til Nepal. Alle detaljer om forløbet og aktiviteterne findes i lærervejledningen.
Hvad består materialet af?
1. Lærervejledning
Her finder du alle aktiviteter, praktiske oplysninger og det, du skal bruge for at gennemføre forløbet.
2. Links til videoerne
Materialet tager udgangspunkt i videoer fra Nepal. De kan alle findes på YouTube.