GRØNNE INNOVATIONSFORLØB

Fremtidens grønne sko

Om forløbet

I forløbet Fremtidens grønne sko sætter vi strøm til Go Zebras grønne tidsmaskine og tager eleverne med på en rejse gennem tid og klima. De undersøger, hvordan produktion og forbrug af sko har ændret sig - fra fortiden til i dag - og hvilke konsekvenser det har haft for miljø og klima. Undervejs arbejder eleverne med virkelige eksempler på bæredygtige løsninger og slutter af med at designe deres egne bud på fremtidens klimavenlige sko. Forløbet kobler leg, bevægelse og kreativitet med viden om klima og forbrug, og inviterer eleverne til at tænke visionært og handlekraftigt.

Praktisk

Varighed: 5 lektioner på én skoledag.
Klassetrin: 4. - 8. klasse i hele landet
(med aldersdifferentieret indhold).
Hvor:
Vi kommer ud på jeres skole og faciliterer forløbet.
Hvornår:
Forløbet tilbydes i 2026.
Pris:
Forløbet var gratis, da det er støttet med midler fra Karl Pedersen og hustrus industrifond og Københavns kommune via Åben Skole.

Eleverne vil bl.a.:

  • Få viden om FN’s Verdensmål 12 (Ansvarligt forbrug og produktion) og 13 (Klimaindsats)

  • Undersøge klimaforandringer og modebranchens aftryk gennem historien

  • Arbejde med sanselige, kreative aktiviteter og bygge modeller i forskellige materialer

  • Udvikle egne ideer til mere bæredygtige sko og løsninger

  • Træne forestillingsevne, handlekraft og mod til at tænke nyt

Forløbet er tilrettelagt, så mellemtrinnet arbejder legende og skabende med klimaforståelse, mens udskolingselever går i dybden med designprocesser og modebranchens rolle i klimaudfordringerne.

Vi håber, forløbet vil være med til at erstatte klimaangst med klimamod – og give eleverne troen på, at deres idéer kan gøre en forskel.

Støttet af:

Hent lærervejledningen (til mellemtrinnet)
Hent inspirationsmateriale med kreative øvelser
Book her

Praktisk information

Book1

Målgruppe
Elever i 4.-8. klasse.

Pris
Forløbet er gratis da det er støttet med midler fra Knud & Dagny Gad Andresens Fond, Aase & Ejnar Danielsens Fond, Folkesparekassens Fond, Karl Pedersen og Hustrus Industrifond og Københavns kommune.

Hvor
Vi kommer ud til jeres skole og vores dygtige facilitator underviser forløbet over 5 lektioner i løbet af en dag. Vi kommer ud til alle dele af landet.

Hvornår
2026.

Interesseret?
Tilmeld din klasse i formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt med ledige datoer.

Vil du selv prøve kræfter med at facilitere forløbet på mellemtrinnet? Klik her for at hente lærervejledningen.

Sådan arbejder vi

1 - Forstå problemet

Eleverne bliver klogere på klimaudfordringer og sko-forbrug gennem sjove og sansende øvelser.

2 - Vælg et problem

Eleverne vælger det sko-problem som de vil løse.

3 - Find på idéer

Vi går i løsningsmode og skitserer forskellige konkrete og grønne idéer.

4 - Byg en prototype

Eleverne bygger en prototype i forskellige genbrugs- og fremtidsmaterialer.

5 - Præsenter

Alle præsenterer deres løsninger for hinanden.