
GRØNNE INNOVATIONSFORLØB
Fremtidens bæredygtige mode
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb inviterer vi eleverne med på en rejse ind i modens verden og zoomer ind på det klimafodspor, vi alle sætter dagligt med vores forbrug af sko!
Eleverne tages igennem en designproces, hvor de undervejs skal undersøge, hvordan nutidens produktion og forbrug af sko påvirker klimaet. Til slut skal de designe fremtidens sko - én som er bæredygtig fra den produceres til den destrueres.
Målsætning
Eleverne får viden om verdensmål 13 – Klimaindsats og verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion. Forløbet sætter fokus på klimaudfordringer inden for vores forbrug af sko, men viser også eksempler på, hvordan andre har opfundet grønnere løsninger. Forløbet arbejder med kreativitet, sanselighed og refleksion, men bringer også elementer som lyd, bevægelse og leg ind.
Der vil være stort fokus på handlekraft, løsningsmuligheder og forestillingsevne, som vi håber, vil inspirere eleverne til i højere grad at tro på sig selv, fremtiden og egne idéer. Desuden er en af vores helt store målsætninger at erstatte “klima-angst” med “klima-mod” og fremtidsoptimisme.
Sådan arbejder vi
1 - Forstå problemet
Eleverne bliver klogere på klimaudfordringer og sko-forbrug gennem sjove og sansende øvelser.
2 - Vælg et problem
Eleverne vælger det sko-problem som de vil løse.
3 - Find på idéer
Vi går i løsningsmode og skitserer forskellige konkrete og grønne idéer.
4 - Byg en prototype
Eleverne bygger en prototype i forskellige genbrugs- og fremtidsmaterialer.
5 - Præsenter
Alle præsenterer deres løsninger for hinanden.
Praktisk information
Målgruppe
Elever i 7. og 8. klasse
Pris
Forløbet tilbydes gratis til folkeskoleklasser i Københavns Kommune.
Hvor
Vi kommer ud til jeres skole og vores dygtige formidler faciliterer forløbet over 6 lektioner i løbet af en dag.
Book forløbet via formularen.