GRØNNE INNOVATIONSFORLØB

Rent vand i Nigeria

Om forløbet

I dette forløb, inviterer vi børn på mellemtrinnet med til en international konference, som handler om fremtidens rene vand. Her møder de klimaforskeren Dr. Vanddråb, pigen Adana og hendes fætter Emeka, og skal hjælpe dem med at finde på nye og kreative løsninger til de udfordringer, folk i Nigeria oplever med adgang til rent vand grundet klimaforandringer.


Målsætning

Børnene får viden om globale forhold og FN’s 6. verdensmål – Rent vand og sanitet samt verdensmål 13 – Klimaindsats. Forløbet sætter fokus på de problematikker som jævnaldrende børn i Nigeria oplever. Men vi sætter det også i den større kontekst af hvordan hele verden er forbundet gennem klimaet. 

Der vil være stort fokus på handlekraft, kreativ problemløsning og forestillingsevne som vi håber, vil inspirere eleverne til i højere grad at tro på sig selv, fremtiden og egne idéer.
Desuden er en af vores helt store målsætninger at erstatte “klima-angst” med “klima-mod” og fremme fremtidsoptimisme blandt børn.

Sådan arbejder vi

1 - Forstå problemet

Børnene bliver klogere på klima og rent vand, og vælger den udfordring de vil løse.

2 - Find på idéer

Der brainstormes på forskellige kreative idéer.

3 - Udvælg og skitser

Den bedste idé udvælges og skitseres.

4 - Byg en prototype

Teamet bygger en prototype i forskellige genbrugs- og fremtidsmaterialer.

5 - Præsenter ideen

Teamet præsentere løsningerne for hinanden og får feedback


Målgruppe
Alle elever på mellemtrinnet

Pris:
Gratis. Forløbet er finansieret af OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings og Engagements pulje og er derfor gratis at deltage i. Forløb i Københavns Kommune dækkes af Åben Skole puljen, og derfor er der begrænset antal.

OBS: Vi har pt. ikke flere gratis forløb. Men vi arbejder på at finde finansiering til flere forløb. Hvis du udfylder formularen kommer du på venteliste.

Hvornår
Forløbet afholdes 2024. Vi kommer ud til jeres skole og faciliterer forløbet over 5 lektioner i løbet af en dag.

Praktisk information