Go Zebra søger praktikanter efteråret 2024

LEDIG STILLING

Kommunikations-praktikant med interesse for innovation i børnehøjde

Er du en dygtig kommunikatør med flair for grafisk design og sociale medier? Vil du være med til at sprede budskabet om vores innovative læringsoplevelser til børn, lærere, forældre og samarbejdspartnere i hele landet? Så er dette din chance for at træde ind i en spændende praktikantstilling hos Go Zebra!

Go Zebra er på en mission om at give børn og unge handlekraft, fremtidsoptimisme og mod til at løse problemer kreativt. Dette gør vi ved at skabe læringsoplevelser i skoleklasser nationalt, som kombinerer innovationsmetoder med konkret viden, leg, kreativitet og bevægelse. Vi er en mindre forening bestående af seks ildsjæle inden for design, innovation, kommunikation og læring og som alle brænder for at gøre en forskel for børn. Vi er støttet af bl.a. Roskilde Festival Fonden, Leo Fondet, Villumfonden og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje. 

Vi søger en praktikant, som har lyst til at hjælpe os med vores kommunikationsindsats til flere forskellige målgrupper. 


Dine opgaver bliver at…

  • Bidrage til udviklingen af foreningens overordnede kommunikationsstrategi

  • Planlægge og producere indhold til sociale medier og nyhedsbrev

  • Lave podcast/ video til vores innovationsforløb

  • Stå for grafisk opsætning af materialer

  • Designe materialer og koncepter til events

  • Opdatere hjemmeside i squarespace

  • Hjælpe med andre opgaver relateret til at sprede budskabet om vores arbejde

Ønsker du at prøve kræfter med andre arbejdsopgaver som f.eks. fundraising, facilitering til børn, udvikling af undervisningsforløb eller administrative opgaver, vil der også være mulighed for dette. 


Vi kan tilbyde…
 

  • En praktik, hvor du bliver en vigtig brik i vores forening, og kan være med til at gøre en forskel for en masse børn

  • Mulighed for at få hands-on erfaring med kommunikation og forskellige programmer som squarespace, mailchimp, facebook annonceadministrator mm. 

  • Et praktikforløb med selvstændighed og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver

  • Fleksibilitet ift. hjemmearbejde og studiejob

  • En dagligdag i vores hyggelige kontorfællesskab Villa Kultur på Østerbro


Vi forestiller os at du…

  • Brænder for at skabe indhold, som er både nytænkende og fængende til flere kanaler

  • Er god til at sætte dig ind i forskellige målgrupper og tilrettelægge kommunikation derefter

  • Er kreativ, idérig og har gode samarbejdsevner

  • Læser på en videregående uddannelse og kan deltage i praktikken som en del af dit studie

  • Taler og skriver dansk

  • Har du erfaring fra en lignende stilling, er det et stort plus


Praktisk information
Dit arbejdssted vil være i vores hyggelige kontorfællesskab Villa Kultur på Krausesvej 3, 2100 København Ø.

Praktikken forløber over minimum 3 måneder med opstart senest 1. september. Den ugentlige arbejdstid vil være 25-37 timer.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Lea Matthaei på lea.matthaei@gozebra.dk eller 23825511. Du kan også læse mere om os på www.gozebra.dk

Ansøgningsfrist: 26. maj 2024. Samtaler vil blive afholdt slut maj/ start juni. Du ansøger ved at sende CV og en kort ansøgning til Lea Matthaei på lea.matthaei@gozebra.dk


Vi søger også en innovationspraktikant! Lyder det mere som noget for dig? Så læs mere her.