Go Zebra - Header - Instruktør - iværksætteri - design - børn.

Styrk dine kompetencer og gør en forskel​

Vil du være med til at forme fremtidens iværksættere og gøre en vigtig forskel? Samtidig med at du styrker dine praktiske facilitering af innovations- og iværksættermetoder og får et netværk på området?

Så kom med på vores instruktørforløb bliv en del af vores instruktørkorps sammen med andre erhvervsfolk, undervisere og studerende! 

Go Zebra har skabt et målrettet  instruktørforløb til engagerede ildsjæle indenfor læring, design, innovation og iværksætteri. At blive instruktør kræver ingen særlig titel på dit CV, men blot at du ligesom os elsker at udvikle, iværksætte, facilitere, samarbejde, eksperimentere og have det sjovt. Og selvfølgelig at du ikke er bleg for at stille dig op foran en masse børn, selvom det måske er uvant. 

Forløbet er gratis at deltage i. Og vi lover det er udfordrende, lærerigt og både meningsfuldt og fantastisk!

Som Instruktør får du

Indsigt og træning i anerkendte iværksætter- og innovationsmetoder

Kompetencer indenfor praktisk facilitering og undervisning

Netværk af ligesindede ildsjæle

Inspirationsoplæg med ægte iværksætter

Styrket dit CV med et Go Zebra-bevis og en personlig anbefaling

Sådan foregår det

Træning #1
Introduktion til Go Zebra metoden & didaktik
Træning #2
Netværk, erfarings-udveksling og praktiske øvelser
Afslutning
Iværksætter-oplæg og afrunding af forløb
Afvikling af akademi (del 1)
Facilitering i team af 2-3 personer
Afvikling af akademi (del 2)
Facilitering i team af 2-3 personer

MØD NOGLE AF VORES SEJE INSTRUKTØRER​

Hvad siger de?

Billede5
Instruktør
Jeg synes, at Go Zebra er et fantastisk koncept! Jeg er selv meget drevet af iværksætteri og innovation, og det at Go Zebra lærer helt unge mennesker om iværksætteri, finder jeg super interessant og ikke mindst relevant. Ud over at man kan booste ens egne færdigheder, er det også en utrolig sjov, lærerig og inspirerende proces, da man har med helt unge børn at gøre. De har i hvert fald mindet mig om, at det kun er fantasien der sætter grænser.
Rasmus Krøigaard
Banner til serien_ 5... (5)
Instruktør
Jeg har meldt mig som instruktør fordi jeg selv synes det har været virkelig givende at have nogle som vidste noget om iværksætteri til at hjælpe mig i gang med min egen virksomhed, og jeg synes det giver sindssyg god mening at starte når man er helt ung med at lære, hvordan man får idéer og fører dem ud i livet. Jeg vil gerne anbefale andre at være instruktør hos Kids Island, både fordi det er et fantastisk team at arbejde sammen med og det er nogle super ambitiøse og engagerede børn som er med.
Camilla Lærkesen
Banner til serien_ 5... (4)
Instruktør
Jeg har meldt mig som instruktør fordi, jeg syntes det var spændende at se hvordan man kan arbejde med design thinking med børn. Børn kan gå længere i deres fantasi og det har jeg kun fået bekræftet. Noget af det jeg har fået ud af at være instruktør er, at man finder ud af hvor hurtigt man kan få idéer, lavet en prototype og afprøvet nogle idéer, og gjort det klart til en pitch. Det er en design sprint bare for børn, og det har overrasket mig hvor godt det fungerer.
Lærke Kinly Jensen
Det har været rigtig sjovt at formidle Go Zebras platform til de modige børn på akademiet. Som instruktør fik jeg en unik mulighed for at være med til at træne børnene i deres kreative idé-spor og få ideerne afprøvet i praksis. Det er fantastisk at følge børnene fra deres små spirer af ideer til detaljerede design-løsninger.
Cecilia Thomsen
Instruktør
Billede2
Instruktør
Det har været super lærerigt. Det er også virkelig fedt at kunne give værktøjer og metoder om iværksætteri videre til en kommende generation, og derigennem tænder vi forhåbentligt en lille iværksættergnist i børnene. Men, samtidig har det også givet mig en masse med på hvordan vi kan tage metoder som design thinking ind i virksomheder på et helt andet niveau og gøre innovationsprocesser mere legende.
Morten Møller Madsen

Ofte stillede spørgsmål

Udover en masse erfaring og styrkede kompetencer indenfor facilitering af innovation og iværksætteri, bliver du en del af et community med andre seje instruktører som dig selv. Derudover får du et bevis du kan tage med dig videre i din karriere, hvad enten du overvejer at kaste dig ud i en tilværelse som iværksætter, eller vil prøve kræfter med innovation. 

Vigtigst af alt bliver du en rollemodel for en masse skønne og kreative børn og bidrager til at sende dem ud i verden med selvtillid og troen på, at de også kan skabe noget i fremtiden. Hvilket større fodaftryk kan man sætte, spørger vi bare? 

Som Instruktør er din rolle at træne børnene i iværksætter- og innovationsmetoder gennem legende læring over et forløb på 7 gange. Kids Island bruger design thinking som den overordnede metode, og det er også den, som du skal facilitere ud fra. Det vil altså sige at dit hold blandet andet skal undersøge og definere muligheder og problemer for forskellige målgrupper, idégenere, bygge prototyper og teste dem af. Men derudover er en vigtig del af faciliteringen også at styrke børnenes samarbejdsevner og lyst og mod på at skabe. Vigtigst af alt skal det være sjovt og samtidig lærerigt. 

Nej – det vigtigste er at du har lyst til og mod på at facilitere iværksætteri til børn i alderen 10-13 år. Vi sørger for at klæde dig ordentligt på til opgaven gennem træningsworkshops og undervejs i hele forløbet kan du altid spare med dit team eller det erfarne hold bag Go Zebra. Vi har din ryg og er her for at sørge for, at det bliver en succes for alle parter.

Du skal regne med at afsætte ca. 2 timer én gang ugentligt henover 7 uger. Derudover vil der være lidt forberedelse, som I fordeler mellem jer i teamet. Og endeligt skal du afsætte tid til at deltage i vores to træningsworkshops, hvor vi sørger for, at du bliver klædt godt på til opgaven og møder dem, der bliver en del af dit team.

Vi afholder pt. løbende camps og akademier i både København, Frederiksberg, Solrød og Lyngby. Men ambitionen er at udvide til hele landet. Du kan se de nøjagtige datoer for akademierne her.

De forberedende træningsworkshops inden akademiet starter foregår i København. 

Vi forventer som udgangpunkt at du kan deltage alle 7 gange, da det handler om at bygge relationer til børnene. Men hvis du er forhindret en enkelt gang pga. ferie, sygdom, eksamen, skal du selv aftale det med dit team og give os besked.

I Go Zebra synes vi,  at alting er sjovest, hvis man gør det sammen. Og det er også på den måde, at du selv lærer bedst og får mest ud af forløbet. Du bliver derfor en del af et team på i alt 2-3 personer med supplerende kompetencer, som du vil møde på din træningsdag. Vi forsøger altid at sammensætte teams’ene så forskelligt som muligt, så der fx er nogle med både didaktiske kompetencer samt faglig viden om, eller erfaring med innovationsproceser på samme hold.

Vi rekrutterer typisk instruktører to gange årligt: tidligt forår og tidligt efterår og som regel 1,5-2 måneder før et akademiforløb starter, så vi kan nå at lære dig at kende og afholde træningsworkshop.

Vi forsøger altid at fordele instruktørerne på de lokationer, hvor de helst vil være tilknyttet. Vi kan dog ikke garantere noget, da det kan være svært altid at få kabalen til at gå op. Du får naturligvis altid muligheden for at sige nej, hvis ikke du er interesseret. 

Hvis du er interesseret i at være instruktør, så giv os besked og ansøg her.

Du vil herefter blive kontaktet når vi nærmer os en ny forårs- eller efterårssæson og eventuelt blive inviteret til en kort snak, så vi kan lære dig bedre at kende.

Fortvivl ikke, hvis ikke du bliver instruktør med det samme. Da kabalen omkring lokation og kompetencer skal gå op, og vi har flere på venteliste, kan det betyde, at du måske først får muligheden 6 måneder senere. 

Go Zebra
Matrikel 1
Højbro Plads 10
1200 København K
E-mail: hej@gozebra.dk

©2020 Go Zebra – ™ og ® angiver, at der er

tale om varemærker tilhørende Go Zebra